Template
 
25. Orla Lehmann: De begavede, de dannede og de formuende
Tekst
 

Note: Orla Lehmann (1810-1870) dansk nationalliberal politiker, medlem af den grundlovgivende forsamling.

 

Skal jeg prise den danske grundlov, da må jeg prise den for den folkelige ånd, hvoraf den er opstået … I Danmark er ikke blot alle lige for loven, men alle har lige adgang til samfundets goder og til at deltage i statens styrelse. Jeg siger: lige adgang, og jeg tilføjer: Enhver efter evne. Dette er rigtignok en selvfølge; men det er dog bedst udtrykkeligt at tilføje det, siden der findes dem, der helst ville springe det over. Men lighedens væsen er ikke at udslette de forskelligheder, som Gud har nedlagt i menneskenes natur og i deres skæbne. Det ville være umuligt, og om det var muligt, ville det være den største ulykke. Lighedens opgave er ikke at drage ned, hvad der står højt, men at løfte op, hvad der står lavt, ikke at berøve arbejdet sin løn og fortjenesten sin krone, men tværtimod at anspore alle gode kræfter til frejdig og dygtig udvikling …
 … Tager vi det alt i alt, så vil man i vor historie ikke kunne finde noget – eller i alt fald kun få og korte tidspunkter, som i fremgang og lovende udvikling kan sættes ved siden af den periode, hvori grundloven har hersket. Derfor er der ikke grund til at mistvivle …
 … Det er sandt, at folkerepræsentationen har rådet over mange fortrinlige kræfter og har udført udmærkede arbejder; men det er også sandt, at rå uvidenhed og slette lidenskaber har fundet vejen til den helligdom, hvor kun åndens kaldelse skulle råde, og højsindet fædrelandskærlighed skulle løfte frihedens og ærens banner, ja, det er endog sandt, at folk, til hvem ingen forstandig mand ville betro sig i sine egne anliggender, har udøvet stor indflydelse dér, hvor rigets højeste og dyrebareste interesser skulle finde deres afgørelse [formodentlig hentydning til bondelederen J. A. Hansen].
 … Da Danmark i 1848 udførte det dristige vovestykke at overdrage magten til det hele folk, da var det ikke for at lægge statsstyrelsen i den uoplyste almues hånd og endnu mindre for at udlevere den til nogle egennyttige og snedige demagoger. Det er de begavede, dannede og formuende, som i ethvert civiliseret samfund har overvægten i de offentlige anliggenders bestyrelse. Alt, hvad ligheden kan fordre og kan yde, det er at gøre det lettest muligt for enhver begavelse at erhverve sig dannelse og formue og dermed anseelse og indflydelse. Men når grundloven overlod det til hele folket – og altså væsentlig til almuen – at bestemme, til hvem det ville betro sig, så tog man derved i betragtning, at der gives mange slags begavelser, at dannelse kan erhverves ad forskellige veje, og at formue er et meget relativt begreb. Men frem for alt ville man derved gøre det til en politisk nødvendighed for den oplyste og besiddende middelklasse at vinde almuens hengivenhed og tillid ved en agtelsesfuld og kærlig omsorg for dens vel. Det er for denne pris – men også kun for denne – at ånd og indsigt og rigdom også under en demokratisk forfatning kan bevare deres berettigede overvægt.

 

 

ISBN: 61614823